tirsdag den 16. oktober 2012

Tirsdag d. 16/10-2012

Tirsdag d. 16/10

Endnu en dag oprindet med fodbold, sol og sommer. Vækkeuret var sat til 7:00 med morgenmad 7:30, alle mødte friske op. Kunne måske skyldes at vi skulle møde vores naboer fra FC Fyn, en kamp som alle har glædet sig til længe. Normalt starter morgenmaden først kl. 8:00, men pga tidlige kampe fik vi overtalt hotellet til at starte morgenbuffeten kl. 7:30. Dette forløb dog ikke uden drama, da de ventede at der skulle komme 100 spillere, og så dukker der kun 20 isbjørne op. Køkkenet var fejlorienteret og den ellers unge, charmerende og søde værtinde var da heller ikke sen til at komme med sin uforbeholdne mening om det. Jeg støttede hendes frustration og lod Dion tage skraldet, så jeg fortsat kan få lov til at flirte lidt med personalet ;-)
Nå men ned kom maden og videre til kamp.
Opvarmning med de fantastiske kulisser

FC Hjallese – FC Fyn 0-0

Drengene var opsatte og forberedelse var optimal efter de forhold, som anlægget Top Ten kan tilbyde. Her kan det nemlig være svært at finde nogle steder, hvor der er plads til lidt opvarmningsspil, men vi har spottet et sted hvor mulighederne er ok. Mange af banerne er nemlig aflåste og man kan først entrere dem lige op til kampstart.
Der hilses på de lokaler rivaler

 Kampen startede nervøst fra begge sider med mange fejlafleveringer på den dugfriske bane. En forholdsvis smal bane, der appelerede til både fysik men også højt teknisk engagement på samtlige bolde. Vores taktik lykkedes fint og vi får flere gange stresset FC Fyn på egen halvdel, hvor de havde svært ved at holde gang i spillet og taber mange bolde. Vi sad primært på spillet på midten af banen mens FC Fyn hele tiden lurede på kontra og hurtigt omstillingsspil. Begge hold har svært ved at skabe noget på den sidste 1/3-del af banen, hvorfor meget endte med at løbe ud i sandet. Men især Kim var i hopla i dag og runder flere gange Jakob Larsen efter behov og det gav os mange situationer og dødbolde opppe omkring deres felt. Paradoksalt nok sætter vi faktisk FC Fyn i gang da Olivers tilbagelægning bliver alt for kort og Martin måtte ud i en fin parade, da Rasmus Thomsen kom alene ned imod ham. Det var vist også den eneste fejl at vores 4-back kæde lavede hele kampen, hvor vi flere gange så fantastiske aktioner og overskud i forhold til FC Fyn spillerne. Jensen og Schilling var hovedaktørerne bag vores flotte possesion i kampen, altid arbejdssomme og super gode til at fordele spillet. Vi slutter halvlegen med et stolpeskud, da Kim energisk tager chancen udefra, og jeg vælger at tro at FC Fyn keeperen tog lidt let på det, for da den kyssede stolpen blev han vist temmelig overrasket.

Efter pausen bliver kampen mere lige fordelt hvor vi starter godt og FC Fyn slutter bedst. Det bliver spændende situationer i begge ender, først hvor Rasmus Thomsen kommer ned og runder Martin men blev blokeret i sit skud og senere et frispark fra Mathias der er ved at tage røven på keeperen der kun halvklarer men vi når ikke at følge op. Til sidst i kampen fanger vi FC Fyn i en kontra, hvor vi er 3 mod 2 og Mads finder elegant Andreas i helt fri situation foran mål, men Andreas får desværre ikke bolden under kontrol og chancen løber ud... Ærgerligt for det var et super angreb.
Kampen endte målløs og håneretten blev ikke indløst i denne omgang. Vores start-11 ser utrolig stærk ud og det lover godt fremadrettet...


Sikker afhverning i forsvaret

Igen angribes der ...

Jo chancer var der nok af til isbjørnene !

Solen nydes imellem kampene

 FC Hjallese – Hornslet IF 0-2

Øv, øv... så kom vi desværre ned på jorden.. 80 gode minutters fodbold sluttede mod Hornslet, der desværre fik en ønskestart med et frisparksmål allerede efter 5 minutters spil. Et dumt begået frispark, som var fuldstændig unødvendigt at lave, og regningen kom prompte med et kanonmål helt op i målhjørnet.. Målet rystede os lidt og hele halvlegen bød på en halvrodet affære uden de helt store chancer. Vi skaber faktisk fint spil men formår ikke at omsætte løbene uden bold optimalt, mod et hold der stod langt tilbage på banen. Vores fokus var, i skærende kontrast til de 2 første kampe, ikke skarp nok og personligt måtte jeg dele en kæmpe skideballe ud i pausen.

Efter pausen kommer vi bedre ud og lægger et stort pres mod Hornslet-målet og her var Kim flere gange pågående uden held. Bolden sad på Hjallese-fødder men vi var simpelthen for ineffektive i denne kamp, som også bød på flere udskiftninger end hidtil.Og som det jo så mange gange ses i fodbold, så ender det deværre galt i den forkerte ende og Hornslet lukker kampen. Et ærgerligt nederlag for vi kunne lige så godt have vundet, men omvendt viser vi endnu engang at vi sagtens kan være med mod bedre rangerede hold. Hornslet og Lystrup blev slået sammen i sommers og bestemt ingen skam at tabe her...


Mathias skærmer af


En skyggeplads på Top Ten

Hjem på hotellet og i bad og bagefter en god frokost. Schilling bød de voksne på vodka og juice på altanen og Arijana supplerede med elkedel og Nescafé. Hyggelig eftermiddag trods alt. Dion fik også trimmet resterne af sin hårpragt eller mangel på samme...Drengene går både til stranden, i poolen og på shopping i en lind strøm og især den sidste lidenskab udspilles med stor fantasi. Og mon ikke at de også har noget med til jer forældre derhjemme... Medens man så sidder og skriver ned i lobbyen på hotellet mødes man pludselig af en flok målrettede drenge med et stort smil på. Det så gustent ud og min mistanke slog ikke fejl. De havde en gave med til undertegnede og købet var foretaget med medmenneskelighed og glimt i øjet!! altså hvis man spørger dem ;-) 1 kasket, der udstråler proaktiv desperation(se billede)og et par kamelnosser der munder ud i en oplukker. Jo, jeg kan i hvert fald bekræfte deres fantasifulde indkøb!! Tak tak drenge :)



Nu vil vi nyde aftenen med god mad og landskamp, go kamp!!
Landskamp på den nærmeste bar


Værelse billeder:
Peter, Mulle & Eddie

Andreas, Oliver & Mads

Mark, Mathias & K

Jensen, Sørensen, Kim & Jonas

Tubbe, Martin, Jeppe & Malunga

4 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. hmmmm...manglede der ikke et billede...Jannick ;-)

    SvarSlet
  3. Det er godt at have noget til gode Lis, men jeg er nu også lidt spændt...

    Tak for endnu et super godt og dækkende referat og herlige billeder, det ligner, der ånder fred og idyl på værelserne ????

    Martin, husk din kasket til dagens kampe, som jeg ønsker jer alle alt mulig held og lykke med, og så har I bare at få et par sejre i hus i dag....tak!

    Ha' det fortsat super godt alle sammen og fortsat god ferie og fodboldfornøjelse :-))

    Mange hilsner til jer alle :-)

    Mette

    SvarSlet
  4. Herlige billeder og meget fin beretning !!! Ser frem til dagens billeder, som naturligvis bør indeholde noget nytrimmet halvskaldet mand med dennes førerhund, som er iført kasket og kamelnosser !!!!! I ser dejlige og glade ud drenge. Held og lykke med dagen og nyd det hele i fulde drag. Kærlige hilsner til jer alle :-) Jane

    SvarSlet