torsdag den 18. oktober 2012

Torsdag d. 18/10-2012

Vækkeuret gav lyd fra sig kl. 7:30. Det var tid til Barcelona, men først skulle vi lige have fyldt depoterne op nede i morgenmadsbuffeten. Bussen holdt foran hotellet kl. 9:00 og vi blev ledsaget af Hareskov og BK Vest. Vi havde en plan om et besøg på Camp nou og så et tur op og ned af La Rambla, men vi måtte os også indstille på at de andre hold muligvis havde lyst til mere. Det blev dog til et stop mere ved den store Katedral inde i byen. Et imponerende bygværk men umiddelbart ikke noget der satte gnist i drengene.. Fred være med det, vi overlevede og videre til Camp Nou, som var det primære formål med turen. Drengene kunne med det samme forlige sig med noget af det de ser på TV. Vi kom rundt rundt på deres museum, hvor alle trofæerne var linet op og fodboldhistorier om de store bedrifter. Videre ud på stadion og se tæppet på nærmeste hånd samt ind og se modstandernes omklædningsrum, der var større end et normalt parcelhus. Interessen var stor men runden blev overstået i flere forskellige tempi. Jo, man kunne godt se hvem der var ægte Barca-fan og ikke. Jeg vælger dog at tro at alle fik noget ud af det, ikke mindst synet af den bane, hvor måske verdens bedste kampe over længere tid er blevet kæmpet...

Drengene ved "den ufuldendte kirke": Sagrada Familia

Fanbutik i 2 plan med en rækkevidde der minder om et varehus. Udvalget var enormt og shopping-genet fik frit løb. Og så var der alligevel noget, som de ikke kunne tilbyde. Et sæt Barca-spillekort stod ikke på udbudslisten, og Dion var klar i mælet! ”Det er ikke en rigtig fanshop det der.” Nå men, nok om det. 2 timer vel overstået og efter en god madpakke videre ind på La Rambla. Vel nok et af Barcelonas større turistmål pga den lange gade med masser af liv og aktivitet. Gadelir på højeste plan. Vi satte 2 timer af og når der ca er en halv times gang fra den ene ende til anden, så var der ikke meget plads til sidespring. Ikke lang tid til at danne sig et ordentligt indtryk af hvor stort det er , men fint for en knægt på 14 år der har lidt ild i røven... oplevelser kan sagtens flashes og personligt tror jeg ikke at de fik meget mere ud af det end gaderne i Malgrat. Måske kan det skyldes at der ikke var så mange gadeoptrædender, som jeg husker det for 7 år siden, hvor jeg var der. Men nu har vi været der og det skal da selvfølgelig opleves.
Inde på Camp Nou

Jannick med sin krøllede træner kontrakt til FC Barcelona

Stolte drenge på Camp Nou

På vej ind på La Rambla

En af de mange "Levende figurer"

Vi landede på hotellet omkring kl. 17.00 og her blev poolen nærmest overfaldet, for alle skulle da lige have den sidste dukkert. Og det var da også til stor begejstring da de fik smidt mig i poolen. Resten af aftenen står på hygge og pakning af kufferter. Gaver er forberedt til vores 2 fødselarer på lørdag og nu er der bare tilbage at nyde den sidste øl og se frem mod det kølige nord....

Sidste aften ved poolen



Små sjove historier:

Ernest efter at han tabte sine badebukser og rendte rundt i bar røv i vandkanten(Det blev filmet!!);
”Dion, har I spurgt Poul Hefner om han vil købe videoen?”

Oliver, til Arijanas kommentar(Er det ikke pudsigt?) til at hun har arbejdet sammen med Mads mormor ude i Seden;
”Er der pussy?”

Jeppe der kommer ned på trænerværelset og vil have udbetalt sine lommepenge hjemmefra. Vi fortæller at vi ikke har modtaget nogle, hvortil han svarer;
”Så har jeg sq nok bare brugt dem!?!”

Peter og Jeppe, der tabte i Black Jack og blev lukket inde i klædeskabet i 20 minutter...

Mulle der købte en Anderlecht trøje, fordi han følte at han ikke kunne slippe af med ekspedienten uden at købe den...

Peter der købte en Græsk landsholdstrøje uden at tjekke størrelsen. Det viste sig at være en 2 xl, så den skal nok have en kogevask eller 2...
Olivers kommentar til et skilt i Barcelona: uni-sex;
”haha, ingen sex i hele Barcelona!!?!”

onsdag den 17. oktober 2012

Onsdag d. 17/10-2012

Ovenpå en endnu en landsholdsskuffelse kunne vi tage hul på en ny dag i det spanske solparadis. 20 grader fra morgenstunden og lovet temp omkring de 25 grader, så kunne det da kun blive en god dag. Aftenenes landskamp blevet overværet på en lokal bar/cafe med satelit-TV. Vi havde ciffertips konkurrence og her var der heller ikke mange der levnede de danske drenge mange chancer. 4 mand løb med det rigtige gæt og lidt ekstra euro i lommepenge. Dion/Martin/Andreas/Kim var de dygtige tippere. Efter kampen var det så til gengæld osse hjem i kassen for der ventede os 2 spændende kampe her onsdag formiddag.
Hygge ved morgenbordet
  
 Dagens kampe udspillede sig på de lokale kunstofbaner i Santa Susanna, ikke så langt fra vores hotel. De 2 fine baner med en lille tribune lå lige op af et mega stort petanque-anlæg hvor der i disse dage bliver afviklet et kæmpe ”pensionist”mesterskab fra det meste af verden. En stor begivenhed for de gamle der stadig har overskud til at spille lidt med kuglerne, men bestemt ikke noget der vakte den store begejstring hos drengene..


FC Hjallese – Hareskov 1-2
1-2 Mathias Schilling

Dagens første kamp var mod en efterhånden velkendt modstander, nemlig Hareskov, som vi har mødt til Kastrup Cup, Garda Cup, Nørhalne Cup og nu Costa Brava Cup. Statistikken er heller ikke på vores side(1-0-2), selvom de havde revanchen tilgode fra Nørhalne, hvor vi fortjent vandt. Denne kamp ville dog desværre ikke gå vores vej. Vi starter sådan set fint med et massivt pres ned mod Hareskovs mål, hvor både overligger,stolpe og blokeringer på selve målstregen stod i vejen for en FCH. Ernest har det man kalder en 200 % chance for frit mål, så han på det skammeligste brænder. Og som så mange gange før så ender det det galt i den forkerte ende. Et mål lige før pausen og et kort inde i 2.halvleg og kampen virkede afgjort. Hareskov var i den grad mere effektive end os og selvom vi havde bolden 70 % af tiden, så evnede vi ikke at omsatte overtaget. Schilling reducerer på et direkte frispark kort før tid men det ændrer ikke ved endnu et nederlag.

Igen er Peter farlig på hjørne

Mads afdribler

Mulle bygger op

Endnu et farligt angreb

Mark runder en modstander

Sørensen prøver udefra

FC Hjallese – Allerød BK 2-4
1-0 Mads Borch
2-3 Mads Borch
Samling inden sidste kamp

Sidste kamp i stævnet og stemningen var da også noget mat inden kampstart. Drengene virkede mentalt slidte og nok også en anelse irriteret over at vi ikke fik spillet til at fungere samt udnytte vores mange chancer. Her får vi dog en ønskestart da Frederik Jensen sender Mads afsted 2 minutter inde i kampen og usvigelig sikkert bringer han os i front. Kunne det løfte os? Nej, desværre ikke så viste Allerød hvor farlige de er på dødbolde med 2 mål på den konto inden pausen. De var mere tændte end os, hvilket også afspejlede sig i den forholdsvis sikre sejr det blev til. Der var ikke løst til at flytte sig for hinanden og tendensen til at holde på bolden og drible tog overhånd. Om det var træthed eller manglende vilje skal være usagt, i hvert fald vores ringeste kamp i stævnet.
Direkte frispark af Jensen

Der kæmpes i forsvaret

En onsdag ender med 2 nederlag og en sidsteplads i puljen, et resultat der kommer noget overraskende ovenpå de 2 første kampe. Men forhåbentlig lærer vi af dyder som hurtig omstilling, parathed samt possession-spil. Noget som vi forhåbentlig kan tage med os fremadrettet.

Vi fik en god snak på hotellet og efter en god frokost stod den på strandtur. Stort set alle sammen var med og havet var fantastisk dejligt. Bølgerne var store, friske og parate til at lege med os. Det kneb flere gange med at holde balancen og især Dion og Arijana røg en tur i vaskemaskinen da de skulle i havet. Man blev kastet rundt hvis bølgen fangede én og det var alle ikke altid lige forberedte på. Her tænkes der især på Ernest der fik trukket sine badebukser af og rendte rundt i bar røv (billede. Og I kan jo alle nok forestille jer hvor meget det har moret drengene:-D

Billede serie fra middelhavet - skønt med bølgerne:



Ikke en strandtur uden damer, og da et jysk U 15 pige hold pludselig plantede sig ved siden af os, og skulle ned og lufte bikinien i Middelhavet, så var der flere af drengene der kom rundt på håndklædet og fik luret godt af. Og her har de vist ikke noget at lade pigerne høre, for der blev så rigeligt afstemt og afmålt. Jo teenage alderen har sat sine spor i flere af dem!!

Samba fodbold på stranden

Sidder i skrivende stund(kl.17:30) på min terrasse ud over poolområdet og nyder det fantastiske vejr. En let brise og temp omkring de 23 grader, det bliver man aldrig træt af. Jo, vi kan godt mærke at solen har haft fat i kinderne på os i dag (Havde vi ikke nævnt at drengene skulle have solcreme med... :-) og i morgen skulle blive lige så god. Der står den på heldagstur til Barcelona med rundtur på Camp Nou. Tak for nu.. Hasta la vista.....