Lørdag + søndag d. 13/10 + 14/10

Take off: Bolbro VVS ,lørdag kl. 9:34

Destination: Malgrat del Mar Costa Brava Cup , søndag kl. 15:47

Trafikmiddel: 1 stk middel dobbeltdækkerbus fra Stuttgart.

Umiddelbart en mission de fleste helst er foruden, men hvis man er isbjørn, så tager man gerne turen for at få plejet sommergenene og spillet lidt god ball. Vi har jo prøvet det før og kender betingelserne, men alligevel synes vi da at der lige er nogle tur-oplevelser som vi vil dele med jer andre...

Vi skulle dele bus med Svendborgs U 15's 2 drengehold og så et U15 pigehold fra Fraugde. En kombination der holdt ganske fint med en tilpas mængde af tålmodighed fra alle fløje.Vi var plantet lidt her og der, men primært i midten af det hele, hvilket lod til at passe ganske godt. Så kunne man jo både være lidt oppe og lidt nede, og det var der vist en hel del, der benyttede sig af. Dion og jeg stod tilbage med de 2 duksepladser forrest i bussen, zusammen mit herr Schultz!! Vores tyske chauffør der bestemt ikke var ked af at præsentere sig selv, når hans kollega i bussen 500 meter foran ringede. SCHULTZZZzzzz!!! og Dion og jeg var nærmest ved at tabe kaffe og undermund når han pludselig gav lyd fra sig. Ved ikke om det bare var af begejstring eller det bare var hans måde at svare på. Men ellers en stille,rolig og behagelig chauffør med en afslappet holdning til at have sin bus fyldt op med 62 stks teenage og pubertetsopstemte fodboldspillere, med let tilbøjelighed til skrig, grin og dovne attituder...

Afregning ved kasse 5 !

Afsted kom vi i hvert fald og vi kom da heller ikke meget længere syd fra Hamburg, da Dion og jeg fandt ud af vi måtte gøre noget. Jeg sendte Dion rundt for at rekognisere i bussen, han skulle finde ud af hvilken plads der var bedst blandt isbjørnene. Jeg ventede spændt og 15 minutter senere kom Dion tilbage med et smil. Det stod helt klart! ”Danvad, Rodam og Jeppe har sæder der nærmest kan ligge ned”. Det lød jo alt for godt, men vi vidste at der skulle Euro til at forhandle med. Rodam og Jeppe var da heller ikke sene til at komme med et udspil;- ”Vi skal have 20 euro hver!”. Nok lige i overkanten men med lidt forhandlingssnilde og ”trusler” får vi dem helt ned i 5 euro og en pind-is hver. Byttet blev foretaget i en pause og alle var glade. Her går det så ret hurtigt op for mig at Dion ikke fik helheden med, for der var flere ting galt. Vi manglede lys og rullegardin, vi sad lige ud for toilettet og havde bagdøren lige bag øret. Nu var gode råd dyre for hva fanden gjorde vi nu!! Kunne vi tillade os at skifte igen? Ja, det kunne vi!! Jeg spotter ret hurtigt at Ernest er i gang med at tømme lommerne på Lusana og Rodam i hasard længere fremme i bussen og konsekvensen falder prompte. Han må afgive sit sæde og trækker dermed sin makker Oliver med ned i sølet. Vi trænere kommer på plads i sydtyskland og turen kan nu fortsætte i fin stil.

Man bliver aldrig til at lege lidt ...

Ellers går turen sydpå ganske fint. Til trods for at drengene var trætte af pigernes hyl og hønsesnak, så var der da nogle stykker af drengene som alligevel fandt dem spændende.... Her tænker jeg især på vores ellers rastløse Sørensen, som mere var at finde nede bag i bussen end på sin plads! Jo jo, det fungerede skam :)

Bagenden af bussen - upstairs.

Vi fik en lang nat med chaufførskifte og en bus der svingede fra 30 grader i front til 15 grader bagi. Det var en kold affære og jeg blev da også nødt til at klemme fusserne ind under Dions playboy plaid, for at holde varmen. Vi fik ro og alle sov skam også lidt...

Rasteplads ved grænsen



Det var tilgengæld skønt at vågne op i det sydlige frankrig og finde ud af at temp havde taget et skridt i den rigtige retning. Dem der stadig ikke var helt vågne får dog en noget uventet og nysgerrig melding, da Lusana pludselig kl. 7:59 griber mikrofonen og siger; ”Om lidt kører vi forbi Eiffeltårnet!!”. Det fik da en del frem i sæderne, og her må vi bare trække i smilebåndet for naivitetens grænser. Forinden lå nemlig en lille bemærkning fra trænerteamets duo til vores gode Lusana om at Eiffeltårnet lå forude... Jo jo, så lærte vi også lidt om geografi sådan en søndag morgen.

Morgenmaden blev vel indtaget og kursen mod Costa Brava var lige på kornet. Vores tyske chauffør Schultz var skiftet mit der ”Volker”, som var af den klare overbevisning at alle hans passagere forstod glimrende tysk sådan som han tog initiativet på den mikrofon.. men flinke chauffører og efter vi havde krydset den spanske grænse hev temperaturen sig straks op på 25 grader og der har den bare at blive!!!



Alle 62 spillere samlet

Vi blev indlogeret på Hotel Luna Park, et hotel der ligger 2-300 meter fra avenuen, men stadig tæt på det hele. Vi var blevet spredt lidt ud på hotellet men efter lidt skralde-spansk korrespondance og glimt i øjet fik vi næsten alle ned på samme sal. Drengene røg hurtigt i poolen og ekskursionen fortsatte ned mod ”Mr. Fis, desværre forgæves for han var ikke på arbejde. Skulle vist dukke op i ugens løb til gengæld. Vi ventede alle på fam. Schilling og Arijana, der var med fly. De kom skrupsultne kl. 19:45 hvorefter det var tid til at indtage restauranten. Her var der sq kø og vi måtte vente på at komme ind, men maden var ok. Her er lidt af hvert og jeg tror at alle kan lide noget af det. Desværre virker Wifi-forbindelsen ikke på hotellet, hvorfor vi er nødt til at tage computeren med ud i byen og finde forbindelse. Lidt irriterende for Dion, for han er helt sikker på at han kunne løse deres lille overbelastnings problem med nettet, men han kan ikke overbevise dem om sine faglige evner inden for feltet ( og det kan jeg så måske godt følge dem lidt i ;-) ).

Der var ro på feltet omkring kl. 23.00 og vi kunne forhåbentlig få en god nats søvn ovenpå en pæn lang bustur, men de spanske nætter kan også være kolde og et lille lagen kan godt være koldt at ligge med, skulle jeg hilse og sige fra Michael Schilling, som ikke lige havde fundet vattæppet frem i garderobeskabet. Hotelstandarden er også noget ringere end i Italien, men hvad gør det når vi har det hele tæt på og temp tillader shorts og t-shirt!!!